Praktiske oplysninger

 

Hvor længe varer et ophold?

Aarhuskolonien tilbyder børn fra 3.-6. klassetrin fra skoler i Aarhus et gratis ferieophold på 12 dages varighed.

Børnene skal være indstillet på at gennemføre hele opholdet, dvs. alle 12 dage.

 

Hvem er jeg sammen med på holdene?   

Vi har på hvert hold plads til 48 børn fordelt på to sovesale med 24 drenge og 24 piger på hver.

Hver sovesal har tilknyttet sine egne toiletter og baderum.

 

Hvem bestemmer på kolonien?   

Du er sammen med en leder og fem andre voksne som sørger for et program hver dag. Derudover er der køkken- og rengøringspersonale. Det er de voksne som laver reglerne for opholdet. 

 

Koster det noget at komme med?

Nej, det er helt gratis: opholdet og bussen tur-retur fra Aarhus til kolonien betales af en række fonde og Aarhus Kommune.

 

Hvordan kommer jeg med?

Du skal gå i 3.-6. klasse på en skole i Aarhus.

Hvis du ønsker at ansøge, så klik her. 

 

Hvor ligger Aarhuskolonien?   

Aarhuskolonien ligger på den naturskønne Ahl Hage på halvøen Hasnæs – få km sydvest for Ebeltoft. 

Kolonien ligger i en stor skov, tæt ved vandet og har sine egne boldbaner, gynger og masser af træer at lege i og ved – og der er kun 400 meter til en meget børnevenlig strand.

Koloniens adresse er:
Aarhuskolonien,
Egernstien 2C,
8400  Ebeltoft.

Se koloniens placering på landkortet herunder og på  GoogleMap.

 

 

Savner du oplysninger som ikke kan findes på denne hjemmeside, er du velkommen til at skrive til os på mail: mettemoelbach@gmail.com.