Frederik Marius Draiby, 1877-1966

Frederik Draiby  etablerede sig som arkitekt i Cape Town, Sydafrika allerede i 1901. Han vendte imidlertid allerede i 1907 tilbage til Danmark hvor han blev ansat på Stadsarkitektkontoret i København.
Da Aarhus ansatte sin første stadsarkitekt i 1919 faldt valget på Draiby. Det var en post han bestred frem til 1943.

Frederik Draiby satte væsentlige spor i Aarhus.

  • Godkendelse af facadetegninger for nyopførelser af bygninger i Aarhus. Især Stadion Allé-kvarteret blev på den måde, på trods af stor individualitet, alligevel indpasset i en stor fælles ramme.
  • Tegning af boligmassen omkring Poul Martin Møllers Vej og Søndre Ringgade/Trepkasgade i 1928. Neoklassicistisk stil.
  • Svømmehallen i Spanien i begyndelsen af 1930erne. Funkispræget stil især i bygningens interiør.
  • Svagbørnskolonien Århuskolonien ligeledes i begyndelsen af 1930erne.
  • Aldersrenteboligerne i byens søndre bydel.
  • Lang række mindre opgaver, pumpestationer, pakhuse og lignende.

Frederik Draiby ledede under sin tid som stadsarkitekt et kontor med ti arkitekter, to konstruktører, ekspeditionskontor med én overassistent og tre kontorassistenter.

 

Kilder:
Århus. Byens borgere 1165-2000
Århus gennem tiderne IV, Byens administration.

Stadsartitekt Frederik Draiby

Foto fra bogen 'Men of the Times - Old Colonists of the Cape Colony and Orange River Colony' side 117; The Transvaal Publishing Co, Johannesburg, Cape Town and London; 1906.